SØM-konference 2019

SØM-konferencen retter blikket mod anvendelsen af SØM hos praktikere, konsulenter og ledere i kommunerne. Kom og få inspiration til dit eget arbejde med SØM og hør om, hvordan du kan få og anvende viden om de økonomiske konsekvenser ved sociale indsatser.

For 1½ år siden offentliggjorde Socialstyrelsen Den Socialøkonomiske Investeringsmodel, SØM. SØM er modtaget med stor interesse af landets kommuner og andre aktører på socialområdet, som nu har fået et værktøj til at regne på sociale indsatser med henblik på at få mest mulig social effekt for pengene.

Det er disse erfaringer, som Socialstyrelsen sætter fokus på med en brugerkonference, der afholdes den 8. oktober 2019. Her retter vi blikket mod anvendelsen af SØM hos praktikere, konsulenter og ledere i kommunerne. Kom og få inspiration til dit eget arbejde med SØM, og hør om, hvordan du kan få og anvende viden om de økonomiske konsekvenser ved sociale indsatser.

Se programmet

Sådan behandler Socialstyrelsen dine personoplysninger

Når du tilmelder dig arrangementet behandler Socialstyrelsen de personoplysninger, du sender ind. Socialstyrelsen behandler disse oplysninger, jf. databeskyttelsesforordningen art. 6 og 9 om samtykke. Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.  Vi gør opmærksom på, at dit navn og eventuelle arbejdssted vil fremgå af en deltagerliste, som deles  med de øvrige deltagere. Hvis du ikke ønsker, at dit navn skal figurere på deltagerlisten eller ikke ønsker at modtage materialer fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet. 

Vi gør opmærksom på, at der kan optræde situationsbilleder fra Socialstyrelsens arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside. Situationsbilleder er billeder, hvor det er en aktivitet eller en situation, der er det egentlige formål med billedet, og ikke de konkrete personer. Hvis der skal anvendes portrætbilleder vil Socialstyrelsen skulle indhente særskilt samtykke inden Socialstyrelsens offentliggør eventuelle billeder.

Du kan læse om dine rettigheder i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik, hvor du ligeledes finder kontaktoplysninger på Socialstyrelsens databeskyttelsesrådgiver: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Information om arrangementet

Dato og tid Tirsdag d. 8. oktober 2019 kl. 09:00 til 15:00

Tilmeldingsfrist Fredag d. 4. oktober 2019 kl. 10:00

Sted Odeon
Odeons Kvarter 1
5000 Odense C

Hop til start tilmelding