Hop til hovedindholdet

Socialstyrelsen logo

VISO konference 2022


Dato og tid

Tirsdag d. 6. december 2022 kl. 09:00 til 16:00

Tilmeldingsfrist

Tirsdag d. 22. november 2022 kl. 18:00

Sted

Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg Hotel Nyborg Strand
Østerøvej 2
5800 Nyborg

VISO konference 2022


Arrangementsbeskrivelse

På årets VISO-konference, der fagligt dækker på tværs af det specialiserede social- og specialundervisningsområde, kan du opleve Dorthe Birkmose, som er uddannet psykolog og har udgivet fagbøger om forråelse og motivation. Med oplægget vil Birkmose sætte fokus på, hvordan man samarbejder med et menneske om dets motivation uden at overskride dets grænser eller overtage styringen over dets liv.

Du kan også opleve Søren Engelsen, der er filosof og forsker, som vil give bud på, hvordan man kan anse etik som en praktisk kunnen frem for noget, man kan læse sig til i en bog, og hvad denne forståelse af etik betyder for arbejdet med mennesker.

Udover de to hovedoplæg, kan du deltage i to ud af 14 videnssessioner og få specialiseret viden og erfaring fra praksis bl.a. gennem VISOs leverandørnetværk samt andre eksperter på socialområdet.

Program for VISO-konferencen 2022


Betaling

Ved tilmeldingen efter d. 1. november kan der ikke længere betales med EAN-betaling (EAN-betalingen er en 14-dags frist). Betaling med kort kan foretages helt frem til tilmeldingsluk d. 22. november.

Tilmeldingen til konferencen er bindende, men skulle du blive forhindret, kan du tilbyde din plads til en anden i organisationen ved fremsendelse af mail med oplysninger på den nye deltager til visokonference@socialstyrelsen.dk

Bemærk: Du er sikret deltagelse på konferencen, når Socialstyrelsen har modtaget betalingen.

Deltagere fra Københavns Kommune skal ved tilmelding anføre bruger-ID i 'Attention'-feltet.

 

Socialstyrelsen behandler dine personoplysninger når du tilmelder dig
Når du tilmelder dig arrangementet, behandler Socialstyrelsen de personoplysninger, du angiver i tilmeldingen. Socialstyrelsen behandler dine oplysninger efter databeskyttelsesforordningen art. 6, stk. 1, litra a og 9, stk. 2, litra a om samtykke.
Socialstyrelsen anvender dine kontaktoplysninger til at fremsende informationer om arrangementet, herunder relevant materiale fra dagen og eventuel evaluering af arrangementet.

Deltagerliste mv.
Vi gør opmærksom på, at dit navn, stillingsbetegnelse og arbejdssted kan fremgå af en deltagerliste, som deles med de øvrige deltagere og eventuelle eksterne oplægsholdere. Hvis du ikke ønsker, at dine oplysninger skal stå på deltagerlisten, eller hvis du ikke ønsker at modtage materiale fra dagen, bedes du kontakte os på den mail, du modtager efter tilmelding til arrangementet.

Billeder
Vi gør opmærksom på, at Socialstyrelsen kan vælge at offentliggøre billeder fra vores arrangementer på Socialstyrelsens hjemmeside eller LinkedIn-profil. Socialstyrelsen vil altid foretage en vurdering af de enkelte billeder inden en eventuel offentliggørelse. Det vil i alle tilfælde være billeder, der alene viser en aktivitet/situation der relaterer sig til arrangementets formål. Der vil ikke være tale om billeder, der har de enkelte deltagere i fokus. Socialstyrelsen kan offentliggøre billeder uden samtykke fra de personer, som fremgår på billedet, hvis det vurderes, at billederne er harmløse og at eventuelle genkendelige personer ikke fremstår på en måde, hvor de vil kunne føle sig udstillet, udnyttet eller krænket.

Virtuelle arrangementer
Socialstyrelsens virtuelle arrangementer faciliteters via styrelsens Zoom-licens. Som udgangspunkt behandles personoplysningerne via datacentre i Europa, men der kan ske overførsel af udvalgte oplysninger til Zoom i USA, herunder din IP-adresse og det navn, som du angiver ved mødeopstart. USA betragtes som et usikkert tredjeland at overføre personoplysninger til. Dette skyldes bl.a., at de amerikanske myndigheder efter europæisk standard, har for let adgang til data.

Rettigheder
Du kan læse om dine rettigheder og om din mulighed for at klage til Datatilsynet i Socialstyrelsens generelle persondatapolitik: https://socialstyrelsen.dk/om-os/organisation/persondatapolitik

Spørgsmål
Har du spørgsmål til behandlingen af personoplysninger, er du velkommen til at henvende dig til Socialstyrelsen. Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver via telefon 41932450 eller mail
dpo@socialstyrelsen.dk

 

 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Socialstyrelsen, VISO, Stine Kirkegaard Øritsland
Tlf: +45 41 73 08 15
visokonference@socialstyrelsen.dk

Kontaktinformation til arrangør

Socialstyrelsen, VISO, Stine Kirkegaard Øritsland
Tlf: +45 41 73 08 15
visokonference@socialstyrelsen.dk